Søhøjlandsmesterpokalen på rette boghylde igen
Sidste år blev der fra boldklubbens Bestyrelsen meldt seriøs ud, at der i den kommende sæson vil rulle hoveder blandt ledelse, og i den grad i spillertruppen. Og vi skal da lige love for, at der var kommet nye boller på løgsuppen i år.
Boldklubben for de litterærere bogorme havde i den grad smasket og guffet i sig på transfermarkedet. Nye spillere var indkøbt, alt imens den gamle trup på nærmeste vis var blevet likvideret med det røde kort.
Det blev en sveddryppende affære mod et ellers spændstig og veltrænet Linå-mandskab, der viste god form men lidt for meget indianerbold og dermed tabte pusten til Lavens hurtige gazelle-fremstød, guldperler af pasninger på snor og guddommelige, ja nærmest utopiske drømmemåls-kasser. Et Laven-hold der sprudlede af lyst og styrke, og som igen viste den skabermentalitet der prægede holdet i deres velmagtsdage i slutnullerne.
Med til historien høre også at Laven boldklubs talentudvikler Mette Breinholdt i årevis har gjort et uvurderlig stykke arbejde inden for bymurens talentmasse, der endelig kulmineret under lørdagens kamp.
Lavens unge sønner hev ikke blot gennemsnitsalderen 40 år ned. De havde også forstået at det handler om at se godt ud imens man score. Med håret tilbage, tandpastasmil og en duft af Beckham kom det forløsende mål knap 2 min. inde i kampen. Med et brag af en kolossal helflugter høvlet offensive ”Lindberg” Bold og Linå-målmand en tur igennem nettet og videre ud over søen for tilsidst at ende som en lille bitte prik på himlen et sted over Alling Vest.
Smukt, men også lidt underligt at skulle vinke farvel til en modspiller på den måde.
Ikke alt var ligegodt...
”Nu er det jo ikke arme og hænder, som man bruger i fodbold” udtalte veteranen Mads Borne der med to brækkede arme i gips formåede at spille lige op med den øvrige verdensklasse. Den udtalelse tog Lavens Målmand dog lidt for bogstaveligt.
Allerede dagen herpå versere der rygter om hvad Lavens flotte målmand gik og havde i tankerne i det 17. minut der med ét pludselig blev fjern i blikket.
En ting var sikkert det var i hvert fald ikke fodbold der interesseret ham i de sekunder hvor bolden i slowmotion og med salige vinger som en let fjer fløj forbi ham. Nok mere tanken om hvordan den forstående børnekage-konkurrence skulle afvikles. Dumt og unødvendigt mål og som må få konsekvenser fremad for en spiller der i forvejen har svært ved afstandsbedømmelse af en bold.
Vi på redaktionen husker ikke det endelige resultat på point tavlen, men en ting er sikkert, at alle de trofaste fans der var mødt op på denne varmeste sensommerdag i mands minde vil huske den saglige brise der med efterfølgende fælles-brøl susede ind over Åge Hareidestadion. Da Laven klaskede den afgørende bold i buret og kort tid efter igen igen, kunne kalde sig for mestre af Søhøjlandet.
Og med det resultat var der kun grundlag for en kodyl fest i teltet med partymusik, tordenbrag og sheriffens velsignelse.
2016