Fra det gamle Arkiv

SOMMERKLASSIKER!
Turen går til Bryggebjerg fredag den 17 juni.

2011

Jeg forstår ikke I (Laven borgerforening red) vil være det bekendt.

 fra arkivet:
Med denne overskrift modtog Lavenborgerforening den 12.6. en mail fra Torben Bjerregaard.
Denne mail er den sidste mail af en lang række mail, der gennem det sidste halve år er sendt til Lavenborgerforening. Essensen af alle disse mail er at en utilfredshed med at hjertestarteren ikke er blevet hængt op i den dertil bevilgede kasse og antageligvis også at der ikke er blevet arrangeret en introduktion til hjertestarteren. Tonen i de mange mail har ikke ligefrem været hjertelig, men bestyrelsen synes nu alligevel at denne sidste mail skal offentliggørres for at skabe  lidt debat om hvad man skal med en Borgerforening og hvilke forpligtigelse man kan pålægge folk der bruger deres fritid på at dette foreningsarbejde og hvorvidt man som borger kan forlange tingene gjort, uden selv at tage initiativ til selv at foretage sig noget.

2011
Kæmpe succesved årets Sommerfest.
Højt solskin, stort fremmøde blandt Laven-Borgere, glade rytmer og højt humør gjorde Sommerfesten til en uforglemmelig festdag.
 
Vi skal over 100 år tilbage og en tur i Rigsarkivet før ligende succes er dokumenteret.
Dagen begyndte stemningsfuldt med afvikling af diverse kagekonkurrencer, langspyt og hale-på-gris turneringer, samt årets store pokalkamp og endte ud i kulørte lamper og åben grill til musikalske strofer, der vil blive husket som en af Midtjyllands største folkefester.
 
Her vil vi I fremtiden gemme og opbevare historiske og bemærkelsesværdige artikler fra laven.dk
1/7 2010
Lørdage i 101
PROGRAM FOR JULI:
03. Juli: Kage kafé kl. 13-17
Liva åbner hyggelig kafé med lækre hjemmebagte økologiske kager, hyldeblomstsaft og kaffe. Sidste år vandt hun den prestigefyldte kagekonkurrence til sommerfesten i Laven. Så der er virkelig noget at komme efter.
10. Juli: Krimiladen kl. 14-17
Tag jeres læste krimier under armen og kom og lav en god byttehandel. Vi har godt brugt læsestof af Agatha Christie, Håkan Nesser og mange andre. KRIMIBØLGEN LEVER!
17. Juli: Klip & klister kl. 14-17
KOM OG FÅ EN COLLAGE! Det koster bare et stikord fra dig.
Så har du en hemlighed, et citat, eller måske et lykketal...? Tag det med og laver Line en collage specielt til dig.
24. Juli: Kino night kl. 21.30-23.30
Jesper viser en open air film fra samlingen. Husk at medbringe tæpper.
31. Juli: Klubben kl. 14-17
Strikkeklubben er et socialt arrangement, hvor man bruger
tiden på at snakke såvel som på at strikke.

Vi glæder os til at se jer!
April 2011
REDNINGSPOST i LAVEN
 
Foranlediget af Borgerforeningen har Silkeborg Kommune opsat en redningspost på Søpladsen.


2011
Dagens etape i Post Danmark rundt var udråbt som turens store kongeetape, så naturligvis var Laven et oplagt punkt på turkortet. På grund af karavanens høje tempo måtte laven.dk's udvalgte reporter sande, at han havde visse vanskeligheder med at fotografere, indtage merchandise-slik og samtidig notere sig hvilken rytter der var i udbrud. Postbude, motorcykelbetjente, coca cola-biler og hunde fra Netto og ikke mindst cyklister ræsede gennem byen, men et billede af feltets føretrøje Matti Breschel blev det da til.
 
Og så kan vi jo glæde os over at der ingen styrt skete ved det skarpe sving i byens hjerte.
 
 
JBP 6/8 2011
sep 2011
blodrus på Laven stadion

Laven havde hjemmebane fordel da de i Lørdags tørnede sammen mod fusionsklubben Alling Bad Boys-Fc Tørring.
Med den gamle rutinerede veteran Flemming Wurz Andersen ved roret var det da også nemt for det utrænede øje at se hjemmeholdets overlegne boldbesidelse ved kampens begyndelse.
Tilskuerne brølede af begejstring, da Pelle Carlsen fik afsluttet smukt pasningsspil op gennem midten med manér, og lagde ud med en føring til hjemmeholdet.
Laven Boldklub brillierede konstant med den lille runde og nærmest bombaderede Alling´s netmasker i et sandt fyrværkeri. Der var dømt Laven Regatta og pokalen var allerede mentalt placeret på rette hylde. 
Hvad der dernæst skete skal stå hen i det uvisse for undertegnede medspillende-komentator.
Det var som om en sort sky drev over himmlen.  Utallige Alling-knægte kom ilende på deres budcykler, for at komme deres fædrende ophavsby til undsætning. Som kampen udviklede sig og trætheden trods alt begyndte at melde sig for det Kære Laven-hold. (der jo også havde en fest at tænkte på bagefer) var det som om udeholdet først på dette tidspunkt havde spillet sig varme på den kække, lidt for frisk-agtig måde. 

Men Lavens Allan Ronanldo Mortensen var uslidelig og ikke sådan at bide skeer med. Hans forsvarsspositioner og bolderobinger gjorde at Laven med møje og besvær forblev inde i kampen. Det var først i kampens sidste minut at undertegnede fik lavet en dyb aflevering til Mads Borne Messi der med en 180 graders vending kunne banke bolden ind bag den sagesløse Alling-Målmand og kampen var dermed vundet.
En vigtig kamp for Laven Boldklub, der med denne kamp kunne sparke en god start for byens nye vandrepokal og gøre sig forventninger om at der på tribunerne sad fremtidige sponsorer, der nu forstod ideen i at skyde penge i sådan en talentmasse.
 
/Webmaster

Nov. 2011

Ny sang fra Vincent

"BLADENE FALDER"
Musik/Text- Vincent/Lillelund

 

En sang om det danske efterårs skønhed,

om udlængsel, vemod, klister på sofaen og hvor hurtigt tiden går.

 

Indspillet i " Rythm Africa" studiet Accra. Ghana.
Mixet af Tom R. Andersen i Danmark.

Bladene falder kort version Bladene falder - fuld version
sep 2011
En kunstner kommer til byen
Billedkunstner Karen Petersen er i Laven i forbindelse med sin udstilling i bull mengers’ projektrum på Himmelbjergvej 101. Redaktionens udsendte har stillet hende et par spørgsmål.
 
Hvem er du?
Jeg er billedkunstner uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006. Jeg laver konceptuel, relationel kunst. Siden jeg blev færdig har jeg lavet forskellige projekter og været i udlandet og bo flere gange. Jeg er født og opvokset på Ærø og bor nu på Amager.
Hvad er grunden til at du har sagt ja til at komme her til Laven for at lave din udstilling. Hvad ser du af muligheder her?
Jeg ser mange muligheder ved at udstille i Laven. Visningen af kunst som regel er koncentreret om større byer og jeg syntes det er godt med alternativer til det. Sådan at kunst kommer ud og bliver noget der er forbundet med hverdagen, der hvor man bor. Den form for kunst er jeg laver er jeg glad for at kunne vise her, da mine projekter forholder sig til omgivelserne, og det gør det også her.
Har du fået din idé ud fra at det foregik her ude i en lille by?
Mit projekt udspringer af at jeg skulle lave det her til. Det betyder ikke at det ikke kan fungere andre steder, men det er lavet specifikt til Laven. Det er inspireret af mindre byer i Danmark. Hvad finder man eksotisk? Engang snakkede jeg med en der bor i København, men som kommer fra Asien, om at der næsten kun er etniske danskere i de mindre byer på landet, og det synes hun var totalt underligt og overraskende. For mig var det bare sådan det var. Det var ikke en overraskelse som det var for hende, og det fik mig til at tænke over hvordan man går ud fra, hvem der bor hvor. Projektet har så fået en anden udformning, men det er det der har affødt projektet, det er de tanker det kommer af. Det, der så er kommet ud af det er, at jeg stiller et spørgsmål om hvad der er eksotisk.
Må man komme med sig selv, hvis man synes man er eksotisk?
Ja det må man godt hvis man synes.
Er der et strejf af humor og ironi bag ideen?
Der er ikke ironi, men jeg synes da..., ikke som sådan humor, men selve ideen om det eksotiske kan jeg se det humoristiske i fordi det er så konstrueret et begreb.
Kan man købe dit værk?'
Ja det kan man godt, men så får man jo ikke objekterne med. Værket er en ramme jeg sætter op. Man kan sige det er som et stykke musik hvor jeg så beder nogen om at spille et ”stykke”, men det kan jo spilles på forskellige måder. Medspillerne påvirker værket, et andet sted ville det være det samme stykke, men det ville blive forskelligt fra det i Laven, i udformningen, Man kan købe ideen, altså rettigheden til at lave det.
Er det mest sådan nogle svært salgbare værker du laver?
Mest, men jeg laver også en del værker som er i glas og ramme og nemt kan sælges.
Er succesen afhængig af hvor mange der deltager?
Nej, hvis folk har overvejet hvad de har af eksotiske objekter, så er det ikke så vigtigt om der kommer 3 eller 30 objekter, eller hvor mange der reelt ser udstillingen. Det betyder noget for mig hvis jeg har sat en tanke eller overvejelse i gang om det eksotiske.
 
Laven samling af Eksotiske Objekter kan ses fra 17 September - 1. Oktober
Åbning Lørdag den 17. Sep 14:00 - 16:00
Andre dage: Efter aftale - sandvadmengers@gmail.com
 
Sommer 2012
Vi håber på OL-guld til Laven

Hele verden følger intenst med i dag, når Den Olympiske ild sætter legene igang ved åbningsceremonien i London.
De bedste Atleter mødes I storbyen og skal de kommende uger dyste om værdifuldt metal.


Laven er selvfølig også repræsenteret med deres helt egen eliteudøver.
I den danske 2- og 4-kajak vil den 23-årige Emil Stær fra Himmelbjergvej nemlig sidde.
De indledende konkurrencer for hhv. k2 1000 m og k4 1000 m forløber d. 6. og 7. august.
Finaleløbene finder sted hhv. d. 8. og 9. august, hvor der altså også kan være lavensk deltagelse, om alt går vel.
Emil skal ro K2 sammen med Kim Wraae, som vandt sølv ved OL i Beijing i 2008.
Selv har Emil deltaget i ungdoms-OL i Italien i 2005, hvor han vandt to guldmedaljer.
Tidligere på året har holdet i fireren, hvor Emil også sidder, vundet guld ved EM, så det er to stærke hold, hvor meget bliver afgjort af held, psyke og tilfældigheder, som deltager i dette års OL i kajak.
Løbene foregår på det historiske Eton Dorney ved kostskolen Eton, som ligger 30 km. fra London.
Emil er opvokset i Laven og tog sine første tag med pagajen i Bomholt vig som 12-årig.


Held og lykke Emil, make us proud!

 
- Laven.dk - Laven Borgerforening - lavenborgerforening@gmail.com - webmaster: bullpetersen@gmail.com -
Lav din egen hjemmeside med mono.net